Getty Images
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) blev først foreslået i 1945 som et folkesundhedsagentur, der skulle dannes som en del af De Forenede Nationer. WHO's forfatning blev ratificeret den 7. april 1948 og markerede dets officielle etablering.
WHO kategoriserer sit arbejde i tre brede fokusområder:
- Fortaler for universel sundhedsdækning
- Forbereder sig på folkesundhedssituationer og koordinere et globalt svar
- Betjener sårbare befolkninger
Hovedansvar
For at støtte sine tre hovedopgaver beskæftiger WHO sig med en række tekniske og praktiske funktioner relateret til sygdomsforebyggelse, beredskab og direkte behandling.
Forskning
Indsamling og analyse af folkesundhedsdata udgør en hjørnesten i WHO's funktion til at identificere og reagere på sygdom. WHO bruger disse data til at informere retningslinjer for sygdomsforebyggelse, såsom vaccinationsstandarder.
Baseret på sin forskning opretter WHO referenceoplysninger - såsom den internationale klassifikation af sygdomme - der standardiserer global rapportering af sygdom og sygdom. WHO bruger også sine data til at udvikle kliniske vejledninger til sygdomsforebyggelse, såsom WHO's modelister over vigtige lægemidler, som lande kan bruge til at skabe et omfattende sundhedssystem.
WHO's forskning strækker sig ud over personlige sundhedsanliggender og omfatter spørgsmål, der påvirker samfundets sundhed. For eksempel førte WHOs forskning til anbefalinger relateret til ren luft og vandstandarder i 2018.
Forebyggelse af sygdomme
WHO har altid fokuseret på sygdomsforebyggelse, begyndende med bestræbelser på at udrydde vaccineforebyggelige sygdomme som kopper og polio. Organisationen fremmer sygdomsforebyggelse direkte og indirekte gennem initiativer, der inkluderer:
- Fremme af universel sundhedspleje for alle
- Identificering af sygdomsudbrud og koordinering af et svar
- Udgivelse af kliniske praksisanbefalinger og standarder relateret til forskellige sundhedsmæssige forhold, såsom lungebetændelse hos børn og diarré
- Arbejder direkte i skrøbelige samfund for at levere basale sundhedsydelser
- Arbejde med andre offentlige og private organisationer for at forbedre miljøforholdene, såsom vandrensning, der påvirker samfundets sundhed
- Udgivelse af undervisningsmateriale, såsom plakater og brochurer, for at informere offentligheden om, hvordan og hvorfor man udfører opgaver som håndvask, der kan forhindre sygdom
Nødhjælp
WHO har gennem hele sin historie koordineret globale sundhedsberedskabsreaktioner til kriser lige fra Ebola til COVID-19. WHO tager en flerstrenget tilgang til beredskab, der inkluderer:
- Planlægning: WHO opretholder et Public Health Emergency Operations Center Network (EOC-NET), der engagerer sig i løbende beredskabsfunktioner med sine medlemsstater.
- Kommunikation: Hvis WHO's overvågning opdager en ny trussel mod folkesundheden, kommunikerer organisationen detaljerne til potentielt berørte medlemsstater.
- Koordinering: WHO letter og koordinerer samarbejde mellem lande under globale sundhedskriser, herunder sporing af anvendelsen af ressourcer.
- Finansiering: WHO opretholder en beredskabsfond for nødsituationer, hvorfra den hurtigt udbetaler midler, efter at den identificerer en trussel, der kræver ledelse.
- Aktivering: I tilfælde af en sundhedskrise kan WHO aktivere og indsætte akutte medicinske teams og andre partnergrupper.
WHOs beredskabsaktiviteter omfatter naturkatastrofer, krige og andre spørgsmål ud over kroniske sygdomme og generel velvære.
Hvem har ansvaret?
Som et FN-agentur inkluderer WHOs styrende organ - Verdenssundhedsforsamlingen (WHA) - repræsentanter for alle FN-medlemsstater. WHOs struktur inkluderer et direktion bestående af 34 teknisk kvalificerede repræsentanter fra de forskellige medlemsstater. Disse medlemmer har generelt en omfattende baggrund inden for klinisk eller folkesundhed.
WHA vælger en generaldirektør hvert femte år. Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus blev valgt i 2017 for en periode, der udløber i 2022. Ghebreyesus, etiopisk, er den første WHO-generaldirektør valgt fra gruppens afrikanske region.
WHO organiserer også adskillige komiteer og arbejdsgrupper, ofte dedikeret til initiativer med en enkelt interesse som trafiksikkerhed.
Medlemmer
WHA består i øjeblikket af 194 medlemmer, en udpeget fra hver medlemsstat. WHA's og direktionens møder kan være til stede af "ikke-statslige aktører" (ikke-statslige organisationer, akademiske institutioner, filantropiske organisationer og andre), der kan observere og afgive udtalelser til organet, men ikke kan stemme.
For at udføre sin globale mission indgår WHO i "partnerskaber, netværk og alliancer" med en lang række grupper i forskellige lande for at lette dets evne til at koordinere transport, logi og andre tjenester.
Finansiering
WHO finansieres af sine medlemsstater gennem "vurderede" og frivillige bidrag. Det vurderede bidrag repræsenterer det tilsvarende medlemskontingent. USA har altid været WHOs største finansierer. I løbet af det sidste årti (2010 til 2019) har amerikanske vurderede bidrag svinget mellem $ 107 millioner og $ 119 millioner om året, og frivillige bidrag har varieret fra $ 102 millioner i 2014 til $ 401 millioner i 2017.
WHO's toårige driftsbudget for 2020 og 2021 er $ 4,84 mia.
Hvordan WHO arbejder med den amerikanske regering
WHO arbejder med USA gennem WHO's Pan American Health Organization. Denne gruppe bringer WHOs mission og ressourcer til hele Amerika. WHO's arbejde i USA inkluderer levering af overvågningsdata for folkesundhed for at informere beslutningstagning under COVID-19-pandemien.
Den 14. april 2020 meddelte den amerikanske præsident Donald Trump, at landet straks ville standse finansieringen til WHO og opfordrede til en gennemgang af dets påståede fejlhåndtering af COVID-19-svaret. med pengene er i stedet tilbage at se.
COVID-19 Svar
WHO udsendte sin første situationsrapport - en slags daglig statusrapport - vedrørende COVID-19 den 20. januar 2020. Denne rapport beskrev en ”lungebetændelse af ukendt etiologi ... påvist i Wuhan City, Hubei-provinsen i Kina” den 31. december 2019. Efter at have fået besked om disse lungebetændelsessager den 2. januar 2020 aktiverede WHO sit hændelsesstyringssystem for at yde støtte inden for Kina og den omkringliggende region for at begrænse og styre truslen.
WHO har efterfølgende udsendt mere end 90 yderligere situationrapporter, der hver indeholder overvågningsinformation, statistik, klinisk information og retningslinjer for at reagere på truslen i alle lande rundt om i verden.
Tidligere nødhjælp
WHO har specialiseret sig i hurtig identifikation af nye sundhedstrusler, såsom COVID-19, og aktivering af ressourcer for at afbøde truslen. Det har med succes identificeret og reageret på tidligere sundhedssituationer.
SARS
Den 12. marts 2003 udsendte WHO en global alarm om en specifik sundhedstrussel, der senere blev kendt som SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome). Denne tidlige advarsel kan have bidraget til at indeholde truslen, som ligesom COVID-19 er forårsaget af et coronavirus, men som aldrig udviklede sig til en pandemi.
Ebola
I 2014 forårsagede Ebola-virussen et stort udbrud i det vestlige Afrika. WHO reagerede for at yde en række support, herunder sporing af kontakter, strategi, sagsstyring og værdige begravelser.
Zika virus
I 2016 udrullede WHO og dets panamerikanske sundhedsorganisation i fællesskab et strategisk svar til bekæmpelse af Zika-virus i hele Amerika. WHO leverede retningslinjer for forskning, forebyggelse og pleje og undervisningsmateriale for folkesundhed til vejledning i beslutningsprocessen.
Et ord fra Verywell
WHO er en af mange sundhedsfokuserede organisationer, du måske hører om i lyset af COVID-19. På nationalt plan, mens WHO kan fremsætte henstillinger, der er støttet af data, er Centers for Disease Control and Prevention (CDC) det amerikanske agentur, der faktisk kan gennemføre folkesundhedsbeslutninger for landet.
-test-for-hcv.jpg)
.jpg)
