Har jeg dissociativ identitetsforstyrrelse (multipel personlighedsforstyrrelse)?

Dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) er en af ​​flere typer dissociative lidelser. DID diagnosticeres ud fra kriterierne skitseret iDiagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders 5th Edition(DSM-5). For at kvalificere sig til diagnosen skal personen have identitetsforstyrrelse, der er karakteriseret ved to forskellige personlighedstræk, som påvirker adfærd, hukommelse, bevidsthed, kognition og følelse af sig selv og tilbagevendende huller i at huske daglige begivenheder, vigtige personlige oplysninger eller traumatiske begivenheder der strækker sig ud over almindelig glemsomhed.

De bør også have symptomer, der væsentligt forringer en persons bidrag til sociale, arbejdsmæssige og andre miljøer, og forstyrrelsen er ikke relateret til kulturel eller religiøs praksis og er heller ikke relateret til stofmisbrug eller andre psykiske lidelser.

Dissociative Identity Disorder kan variere enormt mellem den ene person og den næste. Selv dygtige psykiatriske fagfolk har svært ved at diagnosticere DID, fordi det mangler en præcis, empirisk definition. Der er stadig 12 spørgsmål, som en person kan stille, hvis de tror, ​​at de eller en elsket har gjort. Brug denne dissociative identitetsforstyrrelsestest til bedre at forstå symptomer og oplevelser.

Har du markeret huller i tanker, handlinger eller bevidsthed om, hvad du lavede?

Mennesker med DID oplever noget, der kaldes markant diskontinuitet i følelse af handlefrihed. Dette betyder, at en persons følelse af selv er opdelt i mindst to personlighedstilstande. De kan have en diskontinuerlig hukommelse af deres hverdag, som kan synes opdelt i forskellige oplevelser.

Mennesker med markant diskontinuitet oplever ofte følelsen af ​​to separate identiteter, hvoraf ingen føler sig hel. Dette gør det svært at opretholde en strømlinet forståelse af ens bevidsthed hele dagen.

Har du nogensinde kigget ind i et spejl og følt, at du ikke genkendte, hvem du så på?

En personlighed definerer en persons unikke måde at tænke på og forholde sig til verden. Det er vigtigt for at definere ens værdier og forstå, hvem de er. Mennesker med DID kæmper med en følelse af selv, fordi de har mere end en personlighed.

De kan gå frem og tilbage mellem forskellige personlighedstilstande, som kan variere mellem ekstremer. For eksempel kan en person bevæge sig frem og tilbage mellem en mild, venlig personlighed og en seriøs, truende personlighed.

I gennemsnit har en person med dissociativ identitetsforstyrrelse 10 alternative personligheder. Det er dog muligt at have op til 100.

Har du haft øjeblikke, hvor du helt har glemt en vigtig begivenhed i dit liv?

Dissociativ amnesi er, når en person ikke er i stand til at huske detaljerne i vigtige begivenheder. Ofte opstår hukommelsestabet omkring begivenheder, der er stressende, traumatiske eller meningsfulde. Mennesker med personlighedsforstyrrelser som DID er mere tilbøjelige til at opleve dissociativ hukommelsestab omkring sådanne begivenheder, såsom en alvorlig indlæggelse eller bilulykke.

Har du fundet ud af, at når du taler til andre, har du pludselig ingen idé om, hvad samtalen handlede om?

DSM-5 skitserer tre forskellige typer dissociativ amnesi, som en person oplever:

• Lokal amnesi: Denne type amnesi gør det vanskeligt for en person at huske specifikke begivenheder i tide. Det kan strække sig over måneder eller år. Normalt glemmer en person traumatiske eller stressende oplevelser, såsom de år, der er brugt i kamp.
• Selektiv amnesi: Denne type amnesi gør det vanskeligt for en person at huske deres livshistorie. Som et resultat glemmer de vigtige ting ved deres hukommelse, herunder hvem de er, hvem de er sammen med, når de gjorde noget osv. Dette er sjældnere og har en tendens til at manifestere sig hos mennesker med en historie med ekstreme traumer eller misbrug.
• Generaliseret amnesi: Denne type amnesi gør det vanskeligt for en person at huske nye begivenheder. Dette gør det svært at huske at møde nye mennesker, indgå i samtale eller gennemføre nye relationer.

Har nogen beskrevet en begivenhed eller adfærd, som du enten ikke har nogen hukommelse om eller følte var som en drøm?

Mennesker med dissociativ identitetsforstyrrelse har forskellige identiteter, men de opleves normalt ikke i lige mål.

For eksempel har en person med DID normalt en dominerende personlighed, også kendt som værtspersonlighed. Dette menes ofte at være personens sande personlighed. De yderligere, alternative personligheder kaldes ændringer. Værten er ofte passiv, afhængig eller deprimeret. I modsætning hertil kan et alter pludselig virke boblende, højt eller aggressivt.

Ligesom borderline personlighedsforstyrrelse og bipolar lidelse er DID præget af ændringer i mental tilstand. Imidlertid er borderline personlighedsforstyrrelse, når en person pludselig overreagerer på en konflikt eller stressende begivenhed, og bipolar lidelse er, når en person har ekstreme skift i humørstilstande over lange perioder.

Dissociativ identitetsforstyrrelse er forskellig, fordi en person oplever hukommelsestab. I modsætning til bipolar lidelse er DID et spørgsmål om alternative personlighedstilstande snarere end humørstilstande.

Har du fundet dig selv i tøj, som du ikke kan huske at have på eller har noget nyt, som du ikke kan huske at have købt?

Hukommelseshullerne mellem personlighedstilstande er ofte asymmetriske og forekommer ikke af en bestemt grund. Det betyder, at du måske glemmer små ting, som køb, du har foretaget. Der er ingen grund til, hvad du husker. Hukommelseshullerne kan undertiden ses af andre som bedrag eller uærlighed.

Har nogen tæt på dig nogensinde bemærket, at du har glemt, hvem de var eller ikke genkendte dem?

Dissociativ identitetsforstyrrelse forveksles ofte med andre forhold, herunder stofmisbrug. Dette gælder især hos teenagere eller unge voksne i betragtning af at gennemsnitsalderen for DID er 16. Dette kan gøre det svært for folk at acceptere det faktum, at du ikke genkender dem eller husker, hvem de er, og de kan søge alternative forklaringer på din amnesi.

Er der tidspunkter, hvor oplevelser virker uvirkelige eller for virkelige?

Mennesker med DID har svært ved at huske begivenheder, da de opstod. Dette betyder, at en tidligere oplevelse pludselig kan føles som en drøm.

Dette kaldes depersonalisering, eller når en person føler sig løsrevet fra følelser, tanker og minder i sit eget liv. Eller en tidligere oplevelse kan pludselig føles som om du genoplever det. Dette kaldes derealisering, hvor en person føler sig løsrevet fra virkeligheden og oplever tidligere begivenheder som om de er aktuelle.

Depersonalisering og derealisering kan også omfatte dagdrømme, fantasier eller endda læsning af en bog, hvor oplevelsen pludselig føles som om du lever den.

DID kan ofte forekomme sammen med angstlidelser, depression, PTSD, stofmisbrug, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser.

Har nogen nogensinde fortalt dig, at du har stirret ud i rummet og ikke reagerer i en periode?

Derealisering får en person til at føle sig løsrevet fra deres nuværende oplevelser og de følelser, de skaber. Det kan få en person til at koble sig i realtid fra genstande, mennesker og omgivelser.

Nogle mennesker beskriver denne oplevelse som motorvejshypnose, hvor en person kan reagere på eksterne begivenheder på en sikker måde uden at kunne huske det senere.

Dette er forskelligt fra catatonia, hvor en person oplever psykomotoriske forstyrrelser, der kan forårsage langsomme eller hyperreaktioner. Catatonia kan anspore til en mere ekstrem reaktion og er oftere forbundet med skizofreni.

Finder du dig selv pludselig og uforklarligt at tale med dig selv højt, når du er alene?

DID forveksles undertiden som skizofreni, da begge kan få en person til at tale højt til sig selv. I skizofreni oplever en person vrangforestillinger og hallucinationer, der resulterer i uorganiseret tale. Dette kan få en person til at tale højt med sig selv om noget, der ikke er ægte. Mennesker med skizofreni har ikke flere personlighedstilstande; snarere har de ændret opfattelsen af ​​virkeligheden.

I DID er højt at tale med sig selv mere en eksternalisering af tanken inden for sammenhængen med flere personligheder. DID er forskellig fra skizofreni, fordi det ikke involverer en person, der tænker og handler på ting, der ikke er ægte.

Er der tidspunkter, hvor du ikke er i stand til at ignorere smerte eller synes at være resistent over for smerte?

Smertebestemte dissociative episoder er, når en person udvikler en personlighed for at hjælpe med at klare symptomerne på ubehag. Forskere mener, at mennesker med kronisk smerte er mere tilbøjelige til at udvikle dissociative tilstande.

Undersøgelser tyder på, at en person med DID begge har en "tilsyneladende normal del af personligheden" (ANP), som giver dem mulighed for at fungere normalt. De har også en "følelsesmæssig del af personligheden" (EP) præget af overlevelsesinstinkter. EP er det, der gør det muligt for en person at ignorere smerte. Når denne alternative håndteringstilstand ikke er tilgængelig, er det svært at klare smerter.

Er der tidspunkter, hvor du kan gøre visse ting med stor lethed, og andre tidspunkter, hvor de er vanskelige?

Den pludselige evne til at spille musik eller sport med lethed er ikke resultatet af en anden personlighedsindlæring uafhængigt. Snarere er det forbundet med tab af hukommelse, der opstår med dissociativ amnesi. Når man nærmer sig en færdighed med lethed, er det fordi den huskes. Når en færdighed er vanskelig, er det fordi den er glemt.

Mennesker med dissociativ identitetsforstyrrelse har en høj grad af selvmord. Forskning viser, at 70% af mennesker med DID udtrykker selvmordstanker.

Er der tidspunkter, hvor du har det som om du er to forskellige mennesker?

Mennesker med DID har muligvis ingen idé om deres splittede personlighedstilstande. De har kun mistanke om, at der er noget galt, når en anden fortæller dem om deres atypiske opførsel, som hukommelsestab eller en underlig begivenhed. Andre gange er de opmærksomme på forskellene i personlighederne og kan føle sig bekymrede over det, selvom de kan virke ikke-reaktive.

Et ord fra Verywell

Hvis du har mistanke om, at du eller en elsket kan lide af dissociativ identitetsforstyrrelse, er det vigtigt at søge hjælp fra en læge for at diskutere symptomer og få en officiel DID-test. Husk, at det ikke er nok at svare ja på nogle eller alle disse spørgsmål til at diagnosticere dig med DID, da der kan være yderligere forklaringer på denne adfærd. Det er især vigtigt at søge hjælp, hvis oplevelserne forårsager nød eller forstyrrer din livskvalitet eller dine forhold.