Uanset hvor Marlee Matlin, en prisvindende døv skuespillerinde, hen henvender sig hendes tegnsprogstolk Jack Jason ved hendes side. Jason og Matlin har været et hold siden begyndelsen af Matlins karriere. Han talte med Verywell om at fortolke og være Matlins forretningspartner.
Cindy Ord / Getty ImagesVerywell: Er du et barn af døve voksne (CODA)?
Jason: Jeg er en stolt CODA. Mine forældre deltog i California School for Døve i Berkeley, Californien. Min mor voksede op i Californien og min far voksede op i New York, og de mødtes i Berkeley uden særlig interesse for hinanden. Et par år senere mødtes de igen i Idaho ved en døv basketballturnering, [og] blev forelsket.
Verywell: Hvordan blev du tolk?
Jason: Min første dag på college (California State University, Hayward, 1974 til 1978) fik at vide, at jeg kunne tage en tegnsprogsklasse som min fremmedsprogskrav. Nogen havde brug for en tolk til en engelsk ordforrådskursus, og jeg blev kastet ind uden at vide det første ved tolkning.
Det blev prøvet med ild. Til sidst studerede jeg under Lou Fant, Virginia Hughes og Barbie Reade, som kom [var] en del af et udvekslingsprogram mellem mit college og CSUN. Det var først senere [efter college], at jeg fandt ud af, at jeg havde en evne til at tolke inden for scenekunst og først arbejde med D.E.A.F. Medier i Bay Area og derefter som en skærmtolk til tv-nyheder. Min første store "berømtheds" opgave var at tolke for Linda Bove på en række lokale talkshows under National Tour ofBørn af en mindre Gud.
Verywell: Hvad gjorde du, før du blev Marlees personlige tolk og forretningspartner?
Jason: Mit første rigtige job var lige efter, at jeg blev certificeret [som tolk] og koordinerede tolkeservice hos DCARA i Fremont, Californien. Derefter gik jeg videre til University of California Berkeley, hvor jeg koordinerede tolketjenester og var akademisk rådgiver for døve studerende. På Berkeley producerede jeg en kunstfestival kaldet "Celebration: Deaf Artists and Performers." Ikke længe efter "Celebration" besluttede jeg at få min kandidatgrad i tv og film på New York University (NYU). Jeg fortolkede på siden for teater, både på og uden for Broadway.
Verywell: Hvordan blev Marlees tolk?
Jason: [Skuespiller] William Hurts assistent ringede rundt i New York på udkig efter nogen at fortolke for Marlee efter filmenBørn af en mindre Gudblev afsluttet. [Han kaldte] NYU, fordi han hørte, at der var et stort antal døve studerende og tolke. Sekretæren i Afdelingen for Døvhed Rehabiliteringsstudier gav mig telefonen, og jeg tilbød mig selv!
Desværre fik jeg at vide, at hr. Hurt ledte efter en kvinde, der skulle fortolkes for Marlee. Til sidst kaldte han mig tilbage og tilbød mig et dags arbejde. Jeg vidste ikke, at min opgave for Marlee ikke ville være hendes tolk, men at ledsage hendes indkøb. Hun var 19 og var helt ny i New York, og jeg var hendes guide. Vi slog det straks af, og jeg tilbød at fortolke for hende, når hun havde brug for en, og tilbød mig selv som tegnsprogslærer for William Hurt.
Verywell: Hvordan blev du Marlees forretningspartner?
Jason: Efter at Marlee vandt Oscar, besluttede jeg at droppe min ph.d. studerede og fulgte hende. Jeg bemærkede, at mange skuespillere havde deres egne produktionsvirksomheder, der tillod dem at producere og skræddersy manuskripter. Da jeg begyndte at kaste ideer og foreslå Marlee til scripts, indså vi, at det var tid for Marlee at starte sit eget firma, så hun ikke skulle sidde og vente på arbejde. [På grund af min baggrund med film- og tv-studier tilbød jeg at lede virksomheden, og [hun] elskede ideen. Hun kaldte det Solo One til ære for sin barndomshund Solo.
Verywell: Hvad laver du for Solo One?
Jason: Hver dag starter med at tjekke nyhederne og se over casting-meddelelser for at se, hvilke manuskripter Marlee ville være rigtige til. Jeg udvikler historieideer og taler med agenter, rollebesætningsmedlemmer og producenter og udforsker forskellige måder at indarbejde Marlee i historier, der ikke nødvendigvis er skrevet for en døv skuespiller. Jeg har haft succes ved en række lejligheder, herunder filmen "What the Bleep Do We Know", og har produceret et par film med Marlee i hovedrollen samt film [i] som hun ikke spillede. Lige nu er jeg i forskellige faser af præproduktion på en række projekter, hvor Marlee enten kan spille [i], producere eller begge dele.
Verywell: Handler du også? Jeg fandt denne IMDB-side for Jack Jason. Siden nævner en rolle som tegnsprogsinstruktør og en anden rolle som tolk.
Jason: Det er mig. Jeg har lavet noget skuespil og har lavet en masse voice over-arbejde. Min første rolle var som ringkonsulent i en film, som Marlee ringede tilManden i den gyldne maske.Siden da har jeg spillet mig selv i "The Larry Sanders" showet og har været sammen med Marlee i talkshows og prisudstillinger. Hvis du ser hårdt ud, kan du også se mig lave en linje her og der på shows somArresteret udvikling. Og jeg har haft fornøjelsen af at være en tegnsprogstræner på flere film somFamiliestenen.
Verywell: Har du nogle mindeværdige fortolkningsoplevelser, du kan dele?
Jason: Det var en ære at [fortolke] for Marlee, da hun vandt Oscar-prisen. [Da] jeg talte på hendes vegne, blinkede jeg tilbage til da jeg var otte år gammel [og] skrev i en skoledagbog, at det var mit ønske at få min stemme hørt af millioner af mennesker som en DJ eller en tv-annoncør. Der gjorde jeg netop det. Øjeblikket var endnu sødere, da Marlee takkede sine forældre, og jeg talte disse ord, vel vidende at mine forældre også var i publikum. Det var et øjeblik, jeg aldrig vil glemme.
Et af de sjoveste øjeblikke ved at fortolke for Marlee kom, da hun lige havde født sit andet barn og [optrådte] på en National Girl Scout-samling. Marlee meddelte en gruppe piger, at hun måtte undskylde sig selv for at "pumpe" sine bryster. Jeg gav udtryk for det, og straks vendte pigerne sig mod mig og sukkede som om det var mig, der skulle pumpe. "Marlee, ikke mig!" Udbrød jeg. Det var sjovt!
Verywell: Noget andet, du gerne vil tilføje om tolkning for Marlee Matlin?
Jason: Alt hvad jeg skal sige er, at jeg har det sejeste job, jeg nogensinde kunne forestille mig.