Tylenol (acetaminophen) er en type medicin med både smertestillende og febernedsættende egenskaber. Et smertestillende middel bruges til at give smertelindring, mens et febernedsættende middel reducerer feber.
RUNSTUDIO / Getty ImagesDer er mange mennesker, der mener, at Tylenol er stort set det samme som aspirin, Advil (ibuprofen) eller Aleve (naproxen), men der er en nøgleforskel: de sidstnævnte tre tilhører en klasse lægemidler kendt som ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er).
Mens NSAID'er også har smertestillende og antipyretisk virkning, kan de også lindre betændelse forårsaget af tilstande som gigt, bursitis og tendinitis. Tylenol kan ikke.
På trods af denne ekstra fordel har NSAID'er en række potentielt alvorlige bivirkninger, der begrænser deres anvendelse. Som sådan kan hverken Tylenol eller NSAID'er betragtes som "bedre" end den anden; de har simpelthen deres passende brug.
Hvordan Tylenol og NSAID'er er forskellige
Tylenol bruges primært til behandling af ting som hovedpine, feber, muskelsmerter, rygsmerter, tandpine og forkølelse. Mens den nøjagtige virkningsmekanisme stadig er uklar, menes det, at Tylenol hæmmer et enzym kaldet COX-2 på en mildere måde end NSAID'er. Ved at gøre det forhindrer det hjernen i at frigive kemikalier, der aktiverer smertereceptorer.
Mens NSAID'er gør mange af de samme ting, tempererer de også produktionen af prostaglandin, en hormonlignende forbindelse, der fremmer betændelse. Prostaglandiner har også sondringen mellem at beskytte maven mod de skadelige virkninger af fordøjelsessyrer.
Og deri ligger en af de største udfordringer ved NSAID-brug: Da prostaglandinniveauerne falder, gør det også den beskyttende fordel for maven. Fordi Tylenol har mindre effekt på prostaglandin, er dets gastrointestinale bivirkninger langt mindre alvorlige.
Sammenligning af bivirkninger
Nytten af Tylenol og NSAID'er er i vid udstrækning defineret af deres bivirkninger.
Bivirkningerne af Tylenol er typisk mindre og kan omfatte maveforstyrrelser, kvalme, appetitløshed og hovedpine. Lejlighedsvis kan kløe og udslæt også udvikle sig.
Derimod kan NSAIDs forårsage halsbrand, mavesmerter og mavesår. Langvarig eller overdreven brug kan påvirke blodtryk og koagulation og øge risikoen for blødning, hypertension, perifert ødem (hævelse af ben), hjerteanfald og slagtilfælde .
For sin del er Tylenol hverken forbundet med risiko for kardiovaskulær eller peptisk mavesår. Det kan dog forårsage alvorlig leverskade, hvis det bruges i overskud (mere end 4.000 milligram om dagen) eller indtages sammen med alkohol.
Mens NSAID'er også kan skade leveren, hvis de bruges i overskud, er risikoen langt mindre. Det samme gælder for nyrerne, men normalt kun når der er en underliggende nyresygdom.
Fordobling af smertestillende midler
Som regel ville du ikke fordoble NSAID'er på grund af den øgede risiko for gastrointestinale og kardiovaskulære bivirkninger. På samme måde vil du ikke gøre det til en vane at fordoble din Tylenol-dosis, da levertoksicitet kan udvikle sig med en daglig dosis så lidt som 3.000 milligram (eller seks Tylenol Extra Strength-kapsler).
Når det er sagt, er der intet i sig selv galt, hvis du beslutter at supplere dine daglige NSAID'er med Tylenol. Hvis f.eks. Din Advil eller Aleve ikke giver dig den gigtlindring, du har brug for, kan du tage en Tylenol senere på dagen, så længe du holder dig inden for den anbefalede dosis.
På den anden side, hvis du har underliggende nyreinsufficiens eller leversygdom (som hepatitis B eller C), skal du arbejde sammen med din læge for enten at skræddersy din brug eller finde alternativer, der ikke vil bidrage til organskader.
Et ord fra Verywell
Under begyndelsen af gigt-symptomer vil folk ofte selvmedicinere og bruge smerter som det eneste mål for, hvor meget eller lidt stof de har brug for at tage. Selvom dette normalt ikke giver problemer i de tidlige stadier, kan det blive besværligt, hvis tilstanden forværres, og der ikke søges ordentlig lægehjælp.
Gigt er en sygdom, der skal styres. Ved at arbejde med en læge kan du undgå komplikationer i behandlingen og finde farmaceutiske og ikke-farmaceutiske løsninger, der kan give lindring uden at skade dit helbred.